Arlas Povl Krogsgaard går på pension

Tirsdag, 12 september, 2017

I 17 år har Povl Krogsgaard siddet i Arlas øverste ledelse og siden 2004 har han været Vice CEO, direktionsmedlem og Head of Supply Chain. Men nu træder han tilbage med 30 år i bagagen fra mejerigiganten. Mejerikoncernens øverste chef, Peder Tuborgh, siger om Povl Krogsgaard,
- Povl har været en exceptionel leder og stor støtte for mig i min tid som CEO – og en sand ven. Han efterlader et enestående eftermæle. Han har bygget nogle af mejeribranchens mest avancerede og bæredygtige mejerier og en Supply Chain organisation som har skabt mange væsentlige fremskridt, der har været afgørende for, at vi har kunnet levere innovative og banebrydende produkter og fremgangsmåder til vores forbrugere, kunder og ejere. Han har udviklet og vejledt mange enestående ledere og har leveret et væsentligt bidrag til mejeribranchen som helhed.”
Povl Krogsgaard træder tilbage med udgangen af i år og bliver efterfulgt af Sami Naffakh, som er blevet udpeget som Executive Vice President & Head of Supply Chain.