Asien vil producere 26 pct. mere mælk i 2025

Mandag, 10 april, 2017

The International Farm Comparison Network (IFCN) forudsiger en international mælkepris på USD 0,41 (DKK 2,85) pr. kg (4,0 pct. fedt, 3,3 pct. protein) i 2025. Det er 46 pct. højere end i 2015. Det fremgik på en Bayer konference i Rom, skriver Landbrug & Fødevarer / Dairy Industry Newsletter. Højere mælkepriser giver som bekendt højere mælkeproduktion, og på dette prisniveau forudsiger IFCN, at verdens efterspørgsel og udbud vil balancere. De forudser, at der vil være 405 mio. stykker malkekvæg, der producerer 25 pct. mere mælk. Halvdelen af denne vækst vil komme i det sydlige Asien i 2025. Her vil mælkeefterspørgsel og -udbud stige med 26 pct. (2,3 pct. om året ​​fra i år) til 208 mio. ton, hvilket vil forsyne næsten en mia. flere forbrugere. En stor del af disse vil få mejeriprodukter gennem nethandel, som forventes at stige med 51 pct. til 79 mio. ton mælk (foto: kafka4prez).