Bjørn Sederblad forlader Skånemejerierne

Mandag, 3 april, 2017

Efter 10 år på posten som administrerende direktør for Skånemejerierne stopper Bjørn Sederblad (på billedet) pr. 1. april. Det skriver Mejeritekniskt Forum på deres hjemmeside. Sederblad efterfølges af Jose Antonio Lalanda, som pt. er General Manager for Lactalis Spanien. Han har været i Lactalis siden 2005, hvor han bl.a. har haft flere chefposter i Spanien og i Tjekkiet. Lactalis overtog Skånemejerier i 2012.