Butlers Choise og Skee Is relancerer Krølle Bølle-is

Mandag, 26 juni, 2017

Krølle Bølle-is er for mange forbundet med ferieminder på Bornholm. Siden 2013 har mærket dog været lukket ned, efter at seneste ejer i form af Diplom Is stoppede produktion og markedsføring. Den gang overtog Jacob Stokkebye fra Butlers Choice, som blandt andet handler med is fra forskellige producenter,  rettighederne i forventning om en relancering af den bornholmske is. Jacob Stokkebye ville oprindeligt gerne producere isen på Bornholm, men lykkedes ikke med at finde en producent, skriver Food Supply. Nu har han i stedet indgået en samarbejdsaftale med Skee Is, som skal producere isen på mejeriet på Midtsjælland. Isen er udviklet efter aftale med Rema 1000 og er allerede i fryserne hos Rema 1000 på Bornholm.