Endrup Andelsmejeri måske på udenlandske hænder

Onsdag, 7 juni, 2017

Bestyrelsen for Endrup Andelsmejeri er i gang med seriøse forhandlinger med både danske investorer og en international mejerikoncern om samarbejde eller en mulig overtagelse af mejeriet, skriver Jyske Vestkysten. Og den internationale koncern er ikke Arla, men "en stærk, udenlandsk mejerikoncern", fortæller mejeriets konstituerede direktør, Michael Zøhner, til avisen. Han understreger, at både et samarbejde og et egentligt salg kan blive udgangen på forhandlingerne.
Mejeriets bestyrelsesformand, Karsten Pedersen, siger til JydskeVestkysten, at det mulige salg er nødvendig, fordi mejeriet har brug for en ny strategi med en række større investeringer. Strategien indebærer, at mejeriet i fremtiden vil satse på at producere Lurpak-smør og skære ned på osteproduktionen. Der skal således fokuseres på færre oste og primært på stærke, forædlede oste. Alt sammen i forlængelse af, at Endrup Cheese, der er 100 procent ejet af Endrup Andelsmejeri, kom ud af 2016 med et underskud på næsten 10 millioner kroner. I 2015 var der et overskud på 43,4 millioner.