Europæisk mejeriorganisation advarer om Brexit ’katastrofe'

Onsdag, 8 marts, 2017

Eucolait, som er en sammenslutning af europæiske mejeriorganisationer, vurderer, at Storbritanniens udtræden af EU vil forårsage stor skade på mejerisektoren i både EU og Storbritannien, skriver Landbrug & Fødevarer/Dairy Industry Newsletter. Storbritannien eksporterer årligt mejeriprodukter til en værdi af mere end EUR 1 mia. til andre EU-lande, mens landets import fra EU-27 udgør mere end EUR 3 mia. EU er dermed langt det vigtigste marked for britiske mejeriprodukter og er samtidig næsten eneleverandør, når det gælder den britiske mejeriimport. Ifølge Eucolait bør det fremtidige handelssamkvem mellem EU og Storbritannien være så tæt på de nuværende forhold som muligt. I dag er EU’s MFN-told på de vigtigste mejeriprodukter på EUR 1000-2000/ton. Hvis Storbritannien fortsætter med at bruge EU’s tarifer og toldsatser, vil de samme takster gælde for EU’s eksport til England. Når man tager omfanget af ​​handelsstrømmen begge veje i betragtning, vil effekten af ​​et sådant scenario være ’katastrofal’, vurderer Eucolait (foto: Colourbox).