Flere studerende til fødevarer og ernæring

Onsdag, 2 august, 2017

261 unge har søgt om optagelse på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring på Københavns Universitetet, skriver Institut for Idræt og Ernæring. Det er en stigning på 15% i forhold til 2017, hvor 226 søgte ind. Men endnu større er stigningen, når man ser på de unge der har fødevareuddannelsen på Københavns Universitet som førsteprioritet. Her har 115 unge i år fødevareuddannelsen som deres første valg, hvor der i 2016 var 86, der satte uddannelsen som førsteprioritet. Det er en stigning på hele 34%.
- Vi har gjort et stort arbejde for at de studerende bedre kan se sig selv i fødevareuddannelsen og forstå hvad uddannelsen går ud på, siger institutleder Anna Haldrup, Institut for Fødevarevidenskab. Stigningen sker på trods af, at antallet af ansøgere til de videregående uddannelser generelt falder.
- Vores tætte samarbejde med hele fødevareindustrien betyder rigtig meget. På uddannelsen kan de unge se, at de kan få arbejde efter endt uddannelse og de er i kontakt med industrien gennem hele uddannelsen. Det er vigtigt, når man står og skal vælge uddannelse, forklarer institutleder på Institut for Idræt og Ernæring, Arne Astrup.