FødevareBanken vokser

Torsdag, 16 marts, 2017

FødevareBanken har haft en imponerende vækst på 32,2 pct. fra 2015 til 2016 i ton overskudsmad banken modtager fra fødevareindustrien. Således modtog FødevareBanken i 2016 813 tons overskudsmad fra blandt andre Thise, Arla, Them og Øllingegaard. Året forinden modtog det sociale foretagende 615 tons. Med den mængde mad bliver der leveret mad svarende til ca. 6.500 måltider mad hver eneste dag, når det har været forbi de sociale organisationer, der modtager fødevarerne, skriver FødevareFokus. Omkring 130 frivillige sørger for, at den overskudsmad fødevareBanken modtager bliver fordelt til primært herberger, væresteder, kvindekrisecentre, børnehjem og lignende modtagere. (Foto: Arla, arkiv).