GDT-auktion i årets største stigning

Torsdag, 20 april, 2017

Den newzealandske auktion, som er en vigtig indikator for verdensmarkedspriserne, viste for tredje auktion i træk positive takter, da tirsdagens handler blev gjort op. Således steg det gennemsnitlige, handelsvægtede prisindeks med 3,1 pct., hvilket er den hidtil største prisstigning i år.

SMP: +7,1 pct. til USD 2.044/ton
Cheddar: +6,0 pct. til USD 3.462/ton
WMP: +3,5 pct. til USD 2.998/ton
Smør: +2,9 pct. til USD 4.892/ton
Laktose: +1,2 pct. til USD 935/ton
AMF: -0,5 pct. til USD 5.930/ton
Løbekasein: -3,8 pct. til USD 6.020/ton
BMP: USD 1.720/ton (prisindeks ikke tilgængeligt)

Samlet set blev der solgt 22.927 ton produkter.