Kina importerer flere mejeriprodukter

Torsdag, 29 juni, 2017

Rabobanks anden kvartalsrapport for 2017, Rabobank Global Dairy Quarterly, forventer, at den kinesiske mejeriimport vil vokse markant hurtigere i andet halvår af 2017 og dermed lande på en samlet vækst i 2017 på 20 pct. Afregningspriserne har været svage og dermed begrænset væksten hos de store mælkeproducenter, samtidig med at flere mindre producenter er gået konkurs. Så selvom det samlede mælkeforbrug kun er steget en anelse, så har efterspørgslen været markant højere end udbuddet af mejeriprodukter. Denne øgede efterspørgsel kommer primært New Zealand til gode forudsiger Rabobanks analyse, som samtidig peger på at producenter af modermælkserstatning står noget stærkere pga. strengere krav til kvaliteten. Det fulde overblik kan læses HER.