Mejeriingeniørernes store netværksdag

Torsdag, 29 juni, 2017

7. september byder Dansk Mejeriingeniør Forening på den årlige generalforsamling, som i år afholdes i Århus. Programmet rummer en effektiv fem-i-et event og består blandt andet af et virksomhedsbesøg på Arlas nye innovationscenter. Dagen starter dog med Årsmøde i Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen og efterfølgende frokost - alt sammen på innovationscentret Agro Food Park 19 i Skejby. Efter den officielle generalforsamling rundes dagen af med middag på restaurant Skovmøllen i Marselisskoven. Medlemmer kan fint plukke i programmet, hvis man ikke ønsker at deltage hele dagen. Se hele programmet på www. mejeriingenioer.dk og læs mere i Mælkeritidende nr. 13-14, som udkommer fredag.