Mere højkvalitetsmælk i Uganda

Fredag, 11 august, 2017

Mere højkvalitetsmælk i Uganda
Det ugandiske mejeriselskab Fresh Dairy meddeler, at de nu samarbejder med over 80 landbrugsgrupper i hele landet. Selskabet forsikrer, at der kun leveres højkvalitetsmælk til deres opsamlingscentre, hvor mælken nedkøles og transporteres videre til deres forarbejdningsanlæg i Kampala. Det skriver Landbrug & Fødevarer med henvisning til Dairy Industry Newsletter. Mælkeindvejningen er steget fra 80.000 liter om dagen for to år siden til mere end 350.000 liter om dagen. Tal fra Dairy Development Authority viser, at landets samlede mælkeproduktion er steget fra 1,5 mia. liter i 2010 til 2,2 mia. liter i ​​2016.