Ny flaske med øko-mælk fra Arla i britiske McDonalds

Torsdag, 10 august, 2017

Når britiske børn og unge i fremtiden bestiller mælk til deres Happy Meal, så leverer Arla den økologiske letmælk i et nyt design. Plasticflasken med 250 ml. skal således bidrage til at brande og synliggøre økologisk mælk, når flaskerne serveres i en af de 1270 britiske fastfoodrestauranter, skriver Dairy Reporter. Arla har leveret økologisk mælk til McDonalds siden 2007 til the, kaffe, grød og som konsummælk. Samlet leverer man 30 mio. liter økologisk mælk i indeværende år. Arla arbejder på at udbygge samarbejdet med fastfoodkæden, hvilket blandt andet omfatter, at en gruppe landmænd er særligt udvalgt til at levere mælk efter særligt høje standarder for dyrevelfærd.