Ny overenskomst til mejeriansatte

Tirsdag, 7 marts, 2017

De 5.500 ansatte på landets mejerier har fået ny overenskomst, skriver FoodSupply. De mejeriansatte har blandt andet fået en stigning i normallønnen på 2,50 kr. i timen årligt over de næste tre år. Derudover har de fået en aftale om en såkaldt fritvalgskonto. Dette betyder, at arbejdsgiver indbetaler to procent oven i lønnen om året, som medarbejderen kan vælge at bruge til seniordage, børneomsorgsdage eller indbetaling til pension. Overenskomsten indeholder også forbedringer vedrørende uddannelse, ligesom lønloftet over sygedage og barselsdage fjernes, så den ansatte er sikret sin fulde løn. Forligspartnerne er 3F, NNF, Danske Mejeristers Fagforening og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. (Foto: Colourbox).