Tyske DMK lukker fire driftssteder

Onsdag, 5 juli, 2017

2016 har været et hårdt år for Tysklands største mejerikoncern Deutsche Milchkontor GmbH (DMK) skriver Landbrugsavisen. Så hårdt at koncernen nu har besluttet at nedlægge fire at sine driftssteder. Beslutningen kommer som følge af at flere af selskabets mælkeleverandører har valgt at stoppe deres produktion, grundet de lave mælkepriser sidste år. Deutsche Milchkontor forventer at faldet i mælkeproduktion vil betyde at koncernen vil mangle ca. 1,7 mia. kg. Mælk over de næste to år.
Mejeriet beskæftiger 7.200 medarbejdere og har indtil nu haft 8.600 leverandører. De fire driftssteder der bliver nedlagt beskæftiger 270 medarbejdere i hhv. Rimbeck, Bad Bibra og Rügen. Beslutningen skal endeligt godkendes af bestyrelsen før den kan træde i kraft.