Unge briter skrotter mælken

Onsdag, 19 april, 2017

Et nyt studie foretaget af britiske National Osteoporosis Society udtrykker bekymring om unges knogle-sundhed på baggrund af diæter, der er fattige på mælkeprodukter, skriver Farmers Weekly. Foreningen for Knogleskørhed har undersøgt 2.000 voksne, hvoraf unge under 25 år har større tendens til at følge råd omkring sundhed, diæter eller ernæring fra bloggere fra de sociale medier. Foreningen går så langt som til at udtale frygt for, at denne generation af unge i fremtiden vil få alvorlige problemer med deres knogler.
- Diæten i den tidlige voksenalder er så vigtig, fordi når vi når op i sidst tyverne, så er det for sent at ændre på den skade, vi har pådraget os grundet en dårlig diæt og ernæringsmæssige mangler, og muligheden for at opbygge stærke knogler er forpasset, siger klinisk rådgiver Susan Lanham-New, som er ernæringsprofessor ved Surrey Universitet. (Foto: Colourbox).