13 landmænd med egen is på nyt kort over gårdbutikker

Tirsdag, 15 maj, 2018

Hvor kan man købe lokalt avlet kød, nye kartofler eller frisk is? Det vil Landbrug og Fødevarer nu gøre nemmere at finde ved brug af et nyt interaktivt kort over landets mange gårdbutikker på www.aabentlandbrug.dk. Det interaktive kort indeholder 110 forskellige gårdbutikker på Sjælland, Fyn, Jylland og på Bornholm, der sælger enten økologiske eller konventionelle varer. Det skriver www.retailnews.dk. Udover klassiske butikker med ost, kartofler og jordbær, så sælger 13 landmænd is fra eget ismejeri. Udover Landbrug og Fødevarers nye initiativ, kan man allerede på Gårdbutiklisten.dk finde en oversigt over økologiske jordbrug, der har sin egen gårdbutik.