Amerikanerne spiser mere yoghurt

Torsdag, 8 februar, 2018

USA oplever en stigning i forbruget af yoghurt. Et generelt øget forbrug har sammen med et øget forbrug af højprisprodukter bragt det estimerede yoghurtsalg op på næsten USD 9 mia. (DKK 54,3 mia.) om året, med en stigning i salget på gennemsnitligt 2 pct. om året mellem 2012 og 2017. Det skriver Landbrug & Fødevarer / Dairy Industry Newsletter. De amerikanske forbrugere har ikke kun taget græsk yoghurt til sig, men også yoghurt uden tilsætningsstoffer og økologiske versioner samt yoghurtdrikke og nye smagsvarianter. Det forventes at væksten i salget vil fortsætte til mindst 2022, især for yoghurtdrikke og ikke-mejeriprodukter.