Arla indgår ny 21-årig aftale med Starbucks

Mandag, 11 juni, 2018

Efter syv års succesfuldt forretningspartnerskab har kaffekæden Starbucks og Arla Foods indgået en ny strategisk licensaftale på 21 år. Aftalen giver Arla Foods licens til fortsat at fremstille, distribuere og markedsføre Starbucks' mælkebaserede RTD (Ready-To-Drink) drikkekaffe i Europa, Mellemøsten og Afrika. I en pressemeddelelse siger Hanne Søndergaard, Executive Vice President og CMO i Arla Foods:
– Det er vores ambition at være en førende leverandør af mælkebaserede drikkevarer i Nordeuropa, Mellemøsten, Asien og Nordafrika i 2020, og den nye strategiske licensaftale med Starbucks er afgørende for at opnå dette mål… I 2018 har Arla lanceret Starbucks-drikkevarer i 38 lande på tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika og forventer at sælge mere end 110 mio. enheder pr. år.