Tetrapak
Udgivet 03.09.2018
Del på

Arla planlægger innovationscenter for valle i Nr. Vium

Arla Foods vil med en investering på 36,3 mio. EUR bygge et banebrydende innovationscenter for at udforske vallens fulde potentiale. Som en del af Arla Foods Ingredients (AFI) skal det nye center huse førende forskere og innovatører, der vil udforske og levere nye måder at bruge mælk og valle på.  Det nye innovationscenter vil være placeret i Nr. Vium tæt på Arla Foods Ingredients største produktionssted, Danmark Protein, hvilket skaber et unikt miljø for procesudvikling og testproduktion. Centret ventes åbnet i 2021, skriver Arla i en pressemeddelelse. I øjeblikket arbejder cirka 70 forskere, teknikere og ingeniører med innovation i AFI. Administrerende direktør Henrik Andersen ser frem til at udvide holdet med op til yderligere 20 medarbejdere.
- De kolleger, der arbejder med innovation i AFI, er blandt de mest talentfulde i verden, og det er vores ambition at fortsætte med at tiltrække de allerdygtigste kolleger, der deler vores mission om at opdage og levere alt det, som valle kan bringe til folks liv. Det bliver et spændende sted at arbejde med de mest udfordrende udviklingsprojekter i mejeribranchen, siger han. Byggeriet ventes påbegyndt i efteråret 2019 (foto: J.C Holm).

Mærkedage

14/10/2018
75 år
19/10/2018
50 år

Nyhedsbrev

Nyheder fra Mælkeritidende
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
Vi giver aldrig din email væk i henhold til vores Privat politik