Arla søger kandidater til Samarbejdsrådet for Danmark for gruppen 'Individuelt ansatte' på sites.

Onsdag, 28 marts, 2018
Arla er i færd med at ændre sammensætningen af Samarbejdsrådet for Danmark, så det afspejler den generelle sammensætning af medarbejdergrupper. Gruppen af INDIVIDUELT ANSATTE fik én plads fra juni 2017, og Dagmar Pedersen fra Sønderhøj blev valgt for en 2-årig periode. Fra og med juni 2018 vil gruppen af individuelt ansatte have to pladser, hvor den anden plads vil være øremærket til en medarbejder fra øvrige driftssteder (inkl. Arla Innovation Centre, men ekskl. Sønderhøj og Sluseholmen).
For at kunne blive valgt til at repræsentere de individuelt ansatte, skal man opfylde forskellige krav, herunder minimum 12 måneders anciennitet i Arla i Danmark samt ansat på vilkår, der ikke er reguleret af overenskomsterne mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og 3F, NNF, DMF, HK samt Dansk Metal & Dansk El-Forbund (dvs. at medlemmer af Foreningen af mejerileder og funktionærer kan stille op – og det gælder både overenskomstansatte og individuelt ansatte medlemmer af foreningen). Endvidere ansat i stilling uden personaleledelsesansvar.
Medarbejdere, der ønsker at opstille som kandidat til Samarbejdsrådet eller som har spørgsmål til valget, bedes henvende sig til Hans Uhrenholt på hauhr[at]arlafoods[dot]com senest fredag d. 6. april klokken 12.00.