Berglandmilch indfører grænse for leverancer

Tirsdag, 9 januar, 2018

Berglandmilch, Østrigs største andelsmejeriselskab, har indført en grænse for andelshavernes mælkeleverancer for at kunne behandle al indvejet mælk og undgå salg på spotmarkedet. Det skriver Landbrug & Fødevarer /  Dairy Industry Newsletter. For første halvdel af 2018 er der indført en tillægs-/fradragsordning, der hver især afspejler forskellen i leverancevolumen i forhold til samme måned sidste år. Fra 1. januar vil mælkeproducenterne modtage en bonus på 10c for hvert kg leveret mælk, der er mindre end et år tidligere, op til en volumenreduktion på højst 10 pct. Fra 1. februar indføres et fradrag på 10c/kg leveret mælk, med tilladelse til en produktionsøgning på 3 pct. før fradragene anvendes. (Foto: Bergland Aschbach).