Chr. Hansen har fundet ny topchef

Tirsdag, 9 januar, 2018

Den 54-årige mexicaner, Mauricio Graber, skal pr. 1. juni afløse Cees de Jon. Den nye topchef kommer fra en stilling som direktør for schweiziske Givaudans division for smagsstoffer, Givaudan Flavours, og har været medlem af Givaudans koncernledelse siden 2006.
- Med mere end 20 års erfaring i den globale ingrediensindustri er han en sand international leder, som kan fremvise en lang liste af imponerende resultater og omfattende global ledererfaring fra hans nuværende stilling. Jeg er overbevist om, at han kan bidrage positivt til Chr. Hansens fortsatte flotte resultater og vækst, konstaterer Ole Andersen, formand for bestyrelsen i Chr. Hansen Holding, i en meddelelse.