Cocios regnskab slår atter rekord

Mandag, 11 juni, 2018

Cocio Chokolademælk, som er ejet af Arla, har netop afleveret et rekordregnskab, skriver Jyske Vestkysten.
– Med baggrund i stigende omsætningsniveau sammenlignet med året før er der i 2017 opnået det højeste resultat i selskabets historie, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende, hedder det i regnskabets ledelsesberetning. I 2017 havde Cocio Chokolademælk således en indtjening på næsten 42 mio. kr., hvilket er en fremgang på hele 87 procent sammenlignet med 2016 – som i øvrigt også bød på et rekord resultat. Samtidig er bruttofortjenesten steget med næsten 20 mio. kr. til 117,4 mio. kr.
– Sammenfattende kan det konstateres, at positiv udvikling for Cocio på eksportmarkederne og lønproduktion af is-kaffeprodukter har medført en stigende bruttofortjeneste, skriver ledelsen i sin beretning.