Fonterra og Bellamy øger produktionen af økologisk mælk fra Tasmanien

Tirsdag, 26 juni, 2018

Fonterra Australia og Bellamy Organic Pty Ltd. styrker deres strategiske partnerskab med en langtidsaftale, som skal få flere mælkeproducenter med på økologisk produktion på Tasmanien. Bellamy tilbyder således omlægningsstøtte til producenter, som ønsker at omlægge til økologi. Selskabet efterspørger mere økologisk mælk både til det australske hjemmemarked og til de asiatiske eksportmarkeder. Mælken skal både forarbejdes til pulverprodukter, herunder modermælkserstatning - samt sælges som frisk mælk på det australske fastland.