Irsk smørmærke anklages for falsk markedsføring af græssende køer

Tirsdag, 31 juli, 2018
Ornua, der markedsfører det irske Kerrygold-mærke, står over for en retssag i USA om falsk markedsføring af ’græsfodrede irske malkekøer’. En amerikansk forbruger, ejendomsadministrator Dyami Myers-Taylor fra San Diego, anklager Kerrygold for ’falsk og vildledende annoncering’. Det skriver Landbrug & Fødevarer / Dairy Industry Newsletter. Kerrygold er det næststørste smørmærke i USA, hvor salget af de irske smør sidste år steg 21 pct., blandt andet med ansæt i en populær tv-reklamekampagne, der fortæller om de ’græsfodrede irske malkekøer’. Men ifølge Dyami Myers-Taylor bliver de irske køer ikke udelukkende er fodret med græs, men får ind i mellem andet foder som korn og soja. Han hævder også, at nogle af disse foderstoffer kan indeholde GMO, og han har udtalt, at han aldrig ville have købt Kerrygold, hvis han havde vidst, at irske køer ikke udelukkende var fodret med græs.