Kødfrie dage er kommet for at blive

Onsdag, 16 maj, 2018

Flere og flere danskere vælger kødet fra. Det viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken foretaget af Epinion. 55 procent af danskerne laver aftensmad uden kød en eller flere gange om ugen, og samtidig planlægger 15 procent af danskerne at spise mindre kød i 2018 end sidste år, viser undersøgelsen. Det er især blandt kvinder og de unge, at tendensen har fået fat. 60 procent af kvinderne spiser aftensmad uden kød mindst én gang om ugen, og hos de unge mellem 18 og 29 år er tallet 73 procent. Forbrugsmønsteret er kommet for at blive, lyder det fra Tove Færch fra Karolines Køkken, der i en pressemeddelelse deler ud af gode råd til måltider uden kød, men hvor mejeriprodukter stadig er en vigtig ingrediens. Kun to procent af danskerne betegner sig selv som vegetarer og undgår kød, mens én procent sværger til vegansk kost, hvilket vil sige kost helt uden animalsk indhold. Læs mere HER