Mejeri-missionærer i Kenya

Fredag, 10 november, 2017

Mejerifolk uden Grænser er i disse uger i Kenya i et samarbejde med Fødevarestyrelsen, hvor mejerifolkene kigger på mælkehygiejne, mælkekvalitet og mælkeopbevaring blandt andet. November-missionen er anden udrejse siden projektets opstart i maj måned, og de to frivillige, som overlapper hinanden er Eigil Appel Pedersen og Berte Asmussen. Under deres tur sender de løbende rejsebreve og fortæller om deres mælkeoplevelser i det afrikanske land. Mejerifolk uden Grænser bringer rejsebrevene på foreningens hjemmeside og de første breve er allerede kommet hjem. Her kan du bl.a. læse om, mælke-ATM'er og hvordan den nye guvernør i området mener, at de frivillige må være en moderne form for missionærer – nemlig mejerimissionærer. Læs mere HER.