Mejeribrugets Dag fortsat populær

Torsdag, 8 februar, 2018

Omkring 500 mejerifolk, leverandører og studerende havde afsat en stor del af onsdag d. 7. februar til at få faglig opdatering og dyrke netværket, da de besøgte Mejeribrugets Dag i Odense. Over 100 deltagere stod på dagens program allerede fra morgenstunden, da ægge-specialisterne på Sanovo inviterede på virksomhedsbesøg i Odense-afdelingen, hvor man producerer anlæg til æggesortering, udslåning af æg, spraytørring m.m. Kold College bød også på åbent hus samt en stribe foredrag under temaet ’Mælk med en god smag i munden’. Der var forskellige budskaber fra talerstolen, som både pegede på store udfordringer for drikkemælkens position i den danske kost. Til gengæld kunne Thise Mejeri fortælle om spændende nicheprodukter, hvor forbrugerne gerne betaler 15 kroner for en liter Urmælk eller Græsmælk. Endelig blev godt 600 mejeriprodukter bedømt og udstillet, hvilket iflg. udstillingsleder Vagn Clausen var ganske tilfredsstillende og en lille fremgang i forhold til sidste år. Se billeder fra dagen i galleriet HER