Mille Food klar til vokseværk

Onsdag, 7 februar, 2018

Hundested-virksomheden Mille Food, der producerer modermælkserstatning og tørmælk, har fået den afgørende myndighedsgodkendelse fra Kina og er dermed for alvor klar til at producere til det kinesiske marked. Dermed bliver der hurtigt brug for 10 nye medarbejdere til at hjælpe de nuværende cirka 20 ansatte, Frederiksborg Amts Avis. Mille Food har fået godkendt ni produkter hos China Food and Drug Administration, en godkendelse, der i første omgang gælder til 31. januar 2023.
- Vi forventer at kunne afsende den første leverance i den anden uge af marts, fortæller Mile Foods administrerende direktør, Steve Wang. Han regner med, at der inden nytår vil være omkring 40 medarbejdere på fabrikken i Hundested.