Udgivet 06.11.2017
Del på

Ny børs vil sælge mælk udenom mejerierne

En ny auktionsbaseret mælkebørs er netop lanceret af en kreds af danske og hollandske partnere. Børsen hedder M2M – Milk2Market - og via børsens hjemmeside kan mælkeproducenter udbyde deres mælk. Det skriver Landbrugsavisen. For Arlas andelshavere gælder det eksempelvis, at de kan levere op til 20 procent af deres mælk til anden side, og børsen retter sig mod denne mælk. Som producent skal man for at deltage i auktionerne kunne levere minimum 4.000 liter mælk til afhentning hver anden dag – eller ét stort lot eksempelvis hver 14. dag. Afregningen sker i euro, og den sker endeligt på baggrund af leveret mængde og kvalitet. Alle leveringer tjekkes af Eurofins Steins Laboratorium. Udover transparens om mælkeprisen - uden ekstra mellemled - ønsker skaberne af børsen at forbedre likviditeten hos mælkeproducenterne. Der er afregning to gange om ugen. Initiativtagerne ønsker endnu ikke at oplyse, hvor mælken konkret skal afsættes, men forventer at kunne udvide ordningen til andre europæiske lande. 

Mærkedage

25/09/2018
70 år
14/10/2018
75 år
19/10/2018
50 år

Nyhedsbrev

Nyheder fra Mælkeritidende
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
Vi giver aldrig din email væk i henhold til vores Privat politik