Ny lov om udbetaling af efterlønsbidrag

Fredag, 2 februar, 2018
Som Mælkeritidende tidligere har omtalt, så vedtog Folketingets partier i december, at du kan få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit mellem januar og juni 2018. Ordningen gælder for dig, der er tilmeldt efterlønsordningen, og som endnu ikke er gået på efterløn eller har nået folkepensionsalderen. Vælger du at få dit efterlønsbidrag udbetalt, melder du dig samtidig ud af efterlønsordningen. Det vil sige, at du siger nej tak til muligheden for efterløn, den skattefri præmie og fleksydelse.
FTFa udsender digitale breve med vejledning og gode råd til alle medlemmer i løbet af februar, så følg med under ’Tastselv’. Læs mere på www.Ftfa.dk/efterloensbidrag.