Ny mælk var ikke kun en aprilsnar

Torsdag, 5 april, 2018

Den 1. april offentliggjorde Arla, at man havde lanceret en mælk uden mælk. Produktet var naturligvis en joke og blev opfattet som en aprilsnar, men budskabet var samtidig starten på en kampagne, der skal sætte gang i sundhedsdebatten. - Rigtigt mange mener meget om mange ting, der har at gøre med sundhed. Og de ekstreme holdninger fylder mere og mere – og resultatet er, at forbrugerne bliver ladt i stikken. De er overladt til sig selv i forhold til at finde vej igennem junglen af mere eller mindre lødige kostråd. Det er ingen tjent med – hverken forbrugere eller myndigheder,” siger Jakob B. Knudsen om Kampagnen ”Mælk uden mælk”, der kommer til at rulle i bybilledet, på digitale og sociale medier og på TV.  Målet med kampagnen er både at få gang i mælkesalget og sundhedsdebatten. Læs mere om kampagnen HER