Nyt mikromejeri ved Hundested

Onsdag, 7 februar, 2018

Tothaven besøgsgård ved Hundested har fået en kvart million kroner fra de såkaldte LAG-midler til at omdanne en gårdlænge til et mikromejeri. Her skal der fortrinsvis laves ost og is af gedemælk. Tothaven regner med at skulle producere fødevarer af 25 liter gedemælk om dagen.
- Gedemælk er ved at blive meget populært. Sundhedsmæssigt foretrækker nogen det, fordi det er lettere at fordøje, fortæller Pernille Feilberg fra Tothaven til Frederiksborg Amtsavis. LAG-midlerne kommer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU.