
Øl-oste fra Arla og Mikkeller
Arla Unika og bryggeriet Mikkeller har i fællesskab udviklet to innovative gourmet øl-oste, der bruger øllets smage og teknikker. Samarbejdet mellem de to parter udspringer af venskabet mellem Mikkellers ejer Mikkel Borg Bjergsø og osteudvikler hos Arla Unika Mads Østergaard-Clausen. De første spæde skridt til samarbejdet blev taget i foråret 2014, hvor Arla Unika i forbindelse med Copenhagen Beer Celebration 2014 præsenterede fire oste med forskellige Mikkeller-øl på ingredienslisten. Samarbejdet blev derefter formaliseret og resulterer nu i en øl-infuced blåskimmelost Twenty Thousand Leagues samt osten Cheasy Simcoe.
De to oste vil være til salg i Arla Unikas butik i torvehallerne. Både Arla Unika og Mikkeller satser på, at samarbejdet vil resultere i flere produkter. (Foto: Arla Foods af Mads Østergaard-Clausen og Mikkel Borg Bergsø).
Kalender
- 1 af 2
- næste ›