Polakker vil styrke eksport med entre på GDT

Tirsdag, 10 oktober, 2017

Polish Dairy, som repræsenterer en række polske mejerier, er blevet godkendt som udbyder på den newzealandske GDT-auktion med en række produkter, herunder WMP, SMP, smør og laktose. Det skriver Dairy Reporter. Direktør for GDT, Eric Hansen, er godt tilfreds med, at globale købere nu får adgang til polske mejeriprodukter i takt med, at Polen sammen med andre centraleuropæiske lande har opnået en produktionsvolumen, som gør Polish Dairy interessant. Polakkerne ser tilsvarende spændende perspektiver i at komme med på auktionen for første gang d. 21. november.
-GDT giver os adgang til den globale efterspørgsel og mulighed for at konkurrere mere effektivt på verdensmarkedet, siger Mirosław Szczepański, CEO i Polish Dairy.