Premier Is klar til kamp om det danske ismarked

Tirsdag, 3 april, 2018

Premier Is gør klar til en stor offensiv i kampen om det danske ismarked med en kampagne, som er den største og dyreste i virksomhedens historie, skriver markedesføring.dk. Forbrugerne skal kende Mejerigaarden og Gammeldags Flødeis og sætte et stort lighedstegn mellem de to mærker og dansk produceret flødeis.
– Danskerne vil gerne have is lavet med rigtig fløde og kvalitetsråvarer, som er produceret i Danmark, siger Karina Harbo Jensen, marketingchef for Premier Is.
To TV-reklamer udgør en del af kampagnen, som nærmest kan ses som antireklame med to sindige ismedarbejdere, der forsøger at appellere til de forvænte seere på YouTube og andre sociale medier.
- Vi har forsøgt at lave noget roligt – nærmest Niels Hausgaardsk – som er meget dansk og tydeligt siger fløde, men stadig har et glimt i øjet, forklarer Anders Holvøe, Associate Partner fra Kunde & Co, som står bag kampagnen. Se en af kampagnens TV-reklamer HER