Rusland trækker Uhrenholt i rødt

Tirsdag, 8 maj, 2018

Fødevarekoncernen Uhrenholt har for femte år i træk præsenteret røde regnskabstal. Uhrenholt kom ud af 2017 med et regnskabsminus på 35,6 millioner kroner efter skat, sammenlignet med et minus på seks millioner året før. Nedgangen skyldes i høj grad koncernens aktiviteter i Rusland. I årets løb blev hele ledelsen i Moskva skiftet ud, og Uhrenholt har sammenlagt i 2016 og 2017 måttet indkassere et russisk tab på 48,5 millioner kroner. Det skriver foodsupply.dk. Til gengæld kan Uhrenholt glæde sig over, at nettoomsætningen sidste år steg fra 2,37 til 2,8 milliarder kroner, og det er især kerneforretningen med salg af mejeriprodukter, der trækker op. Samtidigt vokser markedet for virksomhedens egne varemærker, hvor ikke mindst mejeriprodukter og frosne grøntsager pakket i lilla emballage med navnet Emborg på viser gode takter, fortæller administrerende direktør Sune Uhrenholt.