Sinai Mejeri er køreklar i nye rammer

Torsdag, 1 marts, 2018

Sinai Mejeri på Midtfyn har taget 1.500 kvadratmeter mere i brug og åbnet den første af fire nye produktionslinjer. Ejer Kirkeby & Thrane har investeret et tocifret millionbeløb i udvidelsen af mejeriet, der hovedsageligt producerer syrnede mælkeprodukter, friskoste, ostecremer og gule oste. Direktør Kent Thrane forudser især et stort vækstmarked i røgeost (eller rygeost, som man kalder det uden for Fyn). - På nye produktioner stiger vi nok med cirka 2.000-2.400 ton i 2018 i forhold til 2017. Det er der nok efterspørgsel fra alle vores tre segmenter: Detail, food service og industri, sig han ifølge FoodSupply. Med udvidelsen forventer Sinai Mejeri at fordoble medarbejderantallet fra 10 til minimum 20.