Thise klar til USA

Onsdag, 2 maj, 2018

Thise Mejeri står muligvis foran et gennembrud i Amerika, når deres populære økologiske Vesterhavsost nu kommer til at ligge i 800 butikker spredt over flere stater i USA, skriver FødevareWatch. Mejeriet har indgået en aftale med The Kroger Company, der er en af USA’s største supermarkedkoncerner. The Kroger Company forventer et salg i omegnen af en million dollars allerede i 2018. Det er et samarbejde med Nordic Food Export, der har gjort, at Thise har landet aftalen med amerikanerne.
Generelt har Sallingfirmaet godt fat i udlandet og forventer, at den samlede eksport i 2018 kommer til at udgøre 30 % af mejeriets samlede omsætning.