Trump lover bedre vilkår for den amerikanske mejerisektor

Torsdag, 11 januar, 2018

Årsmødet mellem den amerikanske præsident og ledere fra mejeriorganisationen, IDFA, udløste foreløbigt to tilsagn fra regeringen: En generel styrkelse af bredbånd i landdistrikter samt støtte til bioteknologi. Det skriver Dairy Reporter.
IDFA præsident og CEO, Michael Dykes, brugte mødet til at understrege mejeribranchens betydning i store landbrugsområder, hvor man samlet beskæftiger næsten en million medarbejdere. Han erklærede sig efter mødet tilfreds med præsident Trumps udspil og forståelse for branchens svære vilkår.
Præsidenten pegede samtidigt på, at de kommende skattelettelser også vil komme mejeribranchen til gode, ligesom han lovede, at skabe bedre handelsaftaler med Mexico og Canada i NAFTA-samarbejdet.