Valio introducerer havre-produkter

Mandag, 8 januar, 2018

Det finske mejeriselskab Valio introducerer i februar 2018 en række havrebaserede produkter under brandet  Valio Oddlygood™, der både omfatter drikkeprodukter og produkter i karton og bægre til at spise med ske. Mejeriselskabet lægger dog vægt på, at mælkeprodukter stadig vil være dets hovedfokus, men at de vegetabilske tilbud er med til at udfylde selskabets fulde sortiment til forbrugerne. Lanceringen skal dels ses i forlængelse af Valios mælke-frugt-bær serie, dels som et svar til veganere og mennesker, der ikke tåler mejeriprodukter, hedder det i en pressemeddelelse.