Temanumre

Information om annoncefrister og planlagte særnumre for Mælkeritidende 2018

Nr. 2: Den perfekte mælk – og sådan bevares den gennem produktionsflowet.
Mens Mejeribrugets Dag sætter fokus på ny viden om mælkens ernæringsmæssige egenskaber, sætter Mælkeritidende samtidigt fokus på udstyr og produktionsmetoder, som behandler mælken skånsomt og bevarer de oprindelige egenskaber gennem produktionsflowet, inden den bliver til ost, smør, pulver og mælk.
Udgivelse: 26. januar. Frist annoncer og indlæg: 14. december 2017!

 

Nr. 11: Det nordiske mejerimarked
Mejerimarkederne i de forskellige skandinaviske lande er både ens og forskellige. Vi portrætterer markederne og sætter samtidigt særligt fokus på leverandørindustrien som en vigtig sparringspartner for mejeriindustrien i deres udviklingsarbejde.
Udgivelse:  1. juni. Frist annoncer og indlæg: 9. maj 2018.

 

Nr. 18: Dairy&Supplier Day
Dairy&Supplier Day (Leverandørdagen) er hele mejeribranchens konference, der sætter fokus på fælles interesser og inspirerende samarbejde mellem mejeri og leverandør. Mejerier og leverandører mødes i et fælles fagligt forum, hvor begge parter kommer til orde og understøttes af Mælkeritidende med faglige artikler i det engelsksprogede temanummer.
Udgivelse:  7. september. Frist annoncer og indlæg: 15. august 2018.

 

Nr. 22 International Food Contest og HI 3.-5 oktober
Branchens flagskib og inspirationskilde, International Food Contest (IFC), afvikles sammen med FoodTech d. 13.-15. november 2018. Vi samler nyheder og andet spændende omkring messen.
Udgivelse:  2. november. Frist annoncer og indlæg: 5.oktober 2018.

 

Nr. 23: Arbejdsmiljøet i mejeribranchen
I forbindelse med den årlige konference arrangeret af i Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg udgives et temanummer med fokus på arbejdsmiljøforhold – både udstyr, kurser og arbejdsprocesser. 
Udgivelse: 3. november. Frist annoncer og indlæg: 18. oktober.

 

Danish Dairy & Food Industry - worldwide
I marts 2018 udgiver Mælkeritidende for 27. gang det engelsksprogede tidsskrift ”Danish Dairy & Food Industry … worldwide”. Årets tema bliver ”Consumer-Driven Innovation – local and global”.
Vi tager fat i flere store fødevareproducenter og forbrugereksperter for at blive klogere på, hvordan branchen håndterer forbrugernes skiftende præferencer og ser nærmere på globale og lokale efterspørgselstrends.
Virksomhedsartikler kan bl.a. bidrage til temaet med indspark på fleksibelt procesudstyr, som hurtigt kan tilpasses skiftende forbrugertrends, lokal tilpasning af råvarer og smagsvarianter samt muligheder for at tilpasse produktionsudstyr til forbrugerkrav om grønne profiler.
Deadline for virksomhedsartikler er fredag d. 2. februar, 2018.
Se Mediacard her