Advertisement

Udgivet 05.01.2021
Del på

Skånemejerier i svenske mediers søgelys

I en skandalesag om Skånemejeriers ostehåndtering har fødevaremyndighederne nu frifundet mejeriet. De franske ejere, Lactalis, er netop gået i gang med at forhandle nyt tillæg til Skånemejeriers mælkeproducenter, idet nuværende aftale udløber i 2022.

Skånemejerier løb før jul ind i en shitstorm, da Aftonbladet angreb mejeriets rutine med at høvle mug af oste og ompakke dem. Nu har Livsmedelsverket — den svenske fødevarestyrelse – udgivet en rapport, som godkender Skånemejerier ostehåndtering. Læs mere HER

Senest har medierne også interesseret sig for Skånemejeriers tillæg til landmandskooperativet 'Skånemejerier ekonomisk förening', der leverer mælk til mejeriet.

Baggrunden er, at da Skånemejer blev opkøbt af franske Lactalis i 2012, forpligtede Lactalis sig til at betale et ekstra tillæg til kooperativet (de tidligere andelshavere red.) i en tiårig periode. Aftalen indebærer, at Skånemejerier betaler bønderne den gennemsnitlige markedspris for mælken, som i princippet sættes af Arla - plus et ekstra tillæg. I følge nyhedsmediet Dagens Industri er dette tillæg på cirka 18 øre pr. liter frem til og med 2022.

- Vi er begyndt at diskutere en ny aftale, men er på et meget tidligt stadie, så jeg ønsker ikke at sige mere, udtaler Anders Rolfsson, formand for mælkeproducenterne i Skånemejerier ekonomisk förening. Skånemejeriers CEO, José Antonio, vil heller ikke udtale sig om forhandlingerne, men siger, at Lactalis har en strategi om at betale en god pris for mælken på de markeder, hvor man har virksomhed. Aftalen om tillægget udløber i 2022.
I samme interview nævner direktøren, at Skånemejerier, hvis hovedmarked er i det sydlige Sverige, har ekspansive planer for de øvrige dele af Sverige.

Kalender

28/05/2024
Arla Korsvej Mejeri
06/06/2024
FOSS i Hillerød

Mærkedage

19/05/2024
70 år
19/05/2024
60 år
20/05/2024
80 år
21/05/2024
60 år
23/05/2024
95 år

Stillinger

Palsgaard: Application Technician – Dairy & Ice-Cream
The headquarters in Juelsminde offers exciting challenges to a new colleague with competencies in dairy and ice cream production.
Mejerist søges til Osteriet på Thise Mejeri
Du vil indgå i et produktionsteam med dygtige og passionerede kollegaer, og hvor vi hjælpes ad med opgaverne. 
Tetra Pak is looking for new graduates
Tetra Pak is looking for highly motivated new graduates for the Future Talent Programme.